«2018»Í dag«Feb»
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28        
M T M H F L S

Bústaður

Dagstovnurin Lítliskógur 
Djóna í Geilgøta 51 
FO-100 Tórshavn 
Faroe Islands

Tel skrivstovan.: 30 22 80

Leiðari: Jana Egholm
Fartel:   22 54 04 
T-post: janae@torshavn.fo

6 ára stovan: 78 70 67

Alvalund barnagarður: 78 70 65

Eikilund innara: 78 70 64

Eikilund uttara: 78 70 63

Vættralund innara: 78 70 62

Vættralund uttara: 78 70 61


10 måder at tage ansvar

 10 måder at tage ansvar

 1. Find ud af, hvad du mener, dit barn kan og ikke kan.

2. Beslut dig for, hvad du bestemmer, og hvad barnet bestemmer – og stå ved din beslutning.

3. Forklar ikke detaljeret hvorfor – sig for eksempel, ‘Biler er farlige, derfor skal vi holde i hånd’, punktum! Giv ikke barnet en lang forklaring og dermed ansvaret for eventuelle farer og ulykker, der kan ske, hvis han ikke gør, som du siger. Bare tag fat, og hold fast!

4. Drop den dårlige samvittighed, når dit barn er vred eller græder – det er kun godt at lære at være vred og ked af det og at opleve, at ens forældre godt kan rumme det.

5. Hold kammertonen – når du kan mærke, at du bliver vred over, at barnet ikke hører efter, så gå i gang med at handle i stedet for at sige det samme, bare skarpere og højere.

6. Hvis du bliver rasende og kommer til at skælde ud, så sig til barnet bagefter, at det var for dårligt af dig, punktum! Lad være med at undskylde i en uendelighed. Drop den dårlige samvittighed, og bevar overblikket.

7. Husk, at du lærer dit barn at fungere sammen med andre mennesker, når du tager konflikter med barnet.

8. At I har kort tid at være sammen i, betyder at du skal være nærværende og lytte – ikke at du skal kravle rundt på gulvet efter barnet og give ham alt, hvad han peger på.

9. Lad være at betale barnet for at gøre, som du vil have. Lommepenge og pligter behøver ikke følges ad. Og en kiks for at gøre som mor siger, kan hurtigt blive en glidebane.

10. Stol på din mavefornemmelse – der er ingen rigtige svar – kun dem, der er rigtige for dig og dit barn.

Har du nogensinde hørt en 3-årig bede om at komme i seng, fordi han var bange for at blive for træt i morgen, hvis han ikke fik sin nattesøvn? Eller en 5-årig sige, at hun hellere ville have gulerødder end bolcher, fordi det er sundere?

Hvis du har, er du heldig, for det er de færreste børn, der tænker så langt, når de har lyst til søde sager eller til at lege. I det hele taget er det sjældent, at børn overhovedet tænker langsigtet – og heldigvis for det! Noget af det bedste ved børn er jo deres nærvær og evne til at leve i nuet.

Men hvad sker der så, når nutidens forældre har svært ved at skære igennem og sætte grænser for sengetider og slikforbrug?

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

Der sker det, at børn helt ned til baby-alderen får alt for meget ansvar og alt for mange og lange forklaringer, de slet ikke forstår, lyder advarslen fra en af Danmarks mest kendte børnepsykologer, Margrethe Brun Hansen.

Basta!

“Et liv med børn er et liv med konflikter!” slår hun fast, “men alt for mange forældre vil så gerne have, at børnene er glade i den korte tid, familien er sammen i hverdagen. Derfor forsøger forældre i dag at undgå konflikter med deres børn,” siger hun.

I stedet for at sætte hælene i, sætter mor sig på hug, så hun er i øjenhøjde med lille Emil, mens hun møjsommeligt forklarer ham, hvorfor han nok kan forstå, at han skal holde i hånden, når man går over den store vej. Men det kan Emil IKKE forstå.

“Det skal han heller ikke kunne. Han skal bare lære, at sådan er det! Når vi skal over vejen, skal han holde en voksen i hånden. Basta!” pointerer Margrethe Brun Hansen.

Hun mener, at baggrunden for, at vi er så utilbøjelige til at sætte grænser for vores børn, blandt andet er, at vi med et travlt arbejds- og privatliv har så kort tid sammen med børnene derhjemme.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

Desuden er vi inden for de seneste 20-25 år blevet bombarderet med en masse viden, som er svær at omsætte i praksis: Vi bliver tudet ørerne fulde af, at vi skal lytte til børnene, at vi skal tale med dem – ikke kun til dem, at vi skal mestre det kærlige ja og nej osv. Oven i hatten vil vi så gerne være ligeværdige med vores børn.

Problemet er, at vi glemmer, at små børn ikke kan forstå konsekvenserne af deres handlinger. Vi glemmer at spørge os selv: ‘Hvad kan mit barn selv? Og hvad kan han eller hun ikke?’ og så tage udgangspunkt i det. Det lyder måske enkelt, men er det langt fra, fordi det handler om at turde tage ansvaret og dermed de konflikter, der følger med det.

For stort ansvar

Margrethe Brun Hansen fortæller, at hun tit møder forældre, som fortæller hende, at de for eksempel ikke kan få deres barn med ud ad døren om morgenen, selv om de måske 23 gange siger, ‘nu skal vi have tøj på og gå’ og forklarer barnet, at ellers kommer mor for sent osv.

“Men, det virker ikke! For et barn kan ikke forstå, hvorfor det er et problem, at han eller mor kommer for sent. Han hygger sig så fint i nattøjet derhjemme!” siger Margrethe Brun Hansen. Netop derfor kan det være en god idé på forhånd at beslutte sig for, hvor mange gange man gider sige tingene, og så stå ved det.

“Ja, det kan godt være, at han så græder, når I går ud ad døren, og stadig hyler, når I kommer frem til børnehaven, men det sker der altså ikke noget ved,” siger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros eller trusler

Hun ved godt, at mange forældre synes, at det kan være pinligt og forfærdeligt at aflevere et grædende barn. Mange har svært ved at gå fra et grædende barn uden at få dårlig samvittighed og få hele arbejdsdagen ødelagt af det.

“Men det er noget af et ansvar at pålægge et barn, at han ikke må græde, fordi så bliver mor ked af det på arbejdet hele dagen,” konstaterer børnepsykologen.

Margrethe Brun Hansens ..