«2018»Í dag«Aug»
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    
M T M H F L S

Bústaður

Dagstovnurin Lítliskógur 
Djóna í Geilgøta 51 
FO-100 Tórshavn 
Faroe Islands

Tel skrivstovan.: 30 22 80

Leiðari: Jana Egholm
Fartel:   22 54 04 
T-post: janae@torshavn.fo

6 ára stovan: 78 70 67

Alvalund barnagarður: 78 70 65

Eikilund innara: 78 70 64

Eikilund uttara: 78 70 63

Vættralund innara: 78 70 62

Vættralund uttara: 78 70 61


Vi har mistet familiebalancen

Vi gør karriere, mens vi har små børn, putter dem i daginstitution otte timer om dagen og holder 30 år fri som pensionister. Der er noget helt galt


 Forleden da jeg fulgte min datter i skole, lød der høj barnegråd fra en dørtelefon på vejen. Ved en fejl var der hul igennem til en uvidende børnefamilie, og alle forbipasserende var vidne til en stresset familie, der prøvede at komme ud af døren med et uvist antal grædende børn.

Dagen inden, da jeg fulgte min datter i skole, så jeg en cirka 5-årig dreng beslutsomt sætte sig ved et busstoppested. Moren, der også havde en barnevogn med, skyndte på ham: »Kom nu, vi har travlt.« Han blev siddende. Han strejkede. Det var hans protest. En protest mod evig stress og jag.

Vi har skabt et samfund, hvor vi forældre bruger det meste af tiden på at knokle rundt på arbejdsmarkedet, mens børnene er i daginstitution. Om aftenen fodrer vi dem så med de sørgelige rester af energi, mens vi tjekker Facebook og bedøver dem med DR Ramasjang.

Ræset i familierne er i høj grad et strukturelt problem, men vi har også selv et kæmpe ansvar. Vi vælger selv at gøre alt på én gang. For fuld skrue. Få børn, købe drømmehus, idyllisk sommerhus, designermøbler, lækker bil og eksotiske ferier – og gøre karriere. Alt, hvad der karakteriserer et succesfuldt, behageligt, moderne liv.

Vi vil gerne sidde på terrassen med et glas vin og se børnene tumle i haven. Bilen er tiltrængt alenetid, frihed og lækkerhed. Og vores jobtitel er vores personlige brand. Vi er, hvad vi arbejder med. Uddannelse og arbejde er afgørende for identitet og prestige. Og vi bliver tudet ørene fulde med, at huller i CV’et er farlige, og hvor svært det er at stå på karrierebussen igen, hvis man først har trykket stop eller bare sænket farten.

Institutionalisering gået amok

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er indiskutabelt positivt, men det har affødt nogle udfordringer i børnefamilierne. Dem forholder vi os forbavsende lidt til, og vi søger ikke at løse dem. Det bliver højst til udvidede åbningstider og færre lukkedage i daginstitutioner.

Forældrene propper børnene i vuggestue, når de er 10 måneder, lukker øjnene og løber fandens stærkt. Erhvervslivet og politikerne råber hurra med øjnene stift rettet mod bundlinjen.

Konsekvenserne af ræset er mange. På det personlige plan: stress, mistrivsel, skilsmisser osv. På det samfundsmæssige plan: sygemeldinger, diagnosebørn og ikke mindst faldende befolkningstal.

Misforstå mig ikke, daginstitutioner kan være udmærket, men klokken 8-16 mandag til fredag? Næppe. Er det meningen med at få børn? Næppe. Er det det bedste børneliv? Næppe.

Mange børn har en længere arbejdsdag end en fuldtidsansat pædagog. 96 procent af alle danske børn mellem tre og seks år går i børnehave, og de fleste er der i halvdelen eller mere af deres vågne timer fem dage om ugen. I gennemsnit er børnene i institution i 7,5 timer hver dag, og hvert syvende barn er der i ni timer eller længere ifølge tal fra Børnerådet.

Det overskrider langt, hvad eksperter anbefaler. Børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen og lektor i småbørnspædagogik Stig Brostrøm har udtalt, at børn maksimalt bør tilbringe 5-6 timer i institution dagligt, fordi det er krævende for dem at forholde sig til børn og pædagoger i så mange timer og gøre alt rigtigt hele tiden.

For vuggestuebørn er anbefalingerne endnu færre timer. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der har skrevet flere bøger om børns udvikling og rådgiver på netsundhedsplejerske.dk, skriver bl.a.: Et barn under et år bør være hjemme hos mor og far. Et barn mellem 1-2 år vil have glæde af 3-4 timer dagligt sammen med andre børn, men jo flere timer det er væk fra mor og far, des mere udmattende bliver det for barnet. For et 3-årigt barn vil det være optimalt med 4-6 timer dagligt.«

Hmmm ... Ok … Vi lader den lige i stå et øjeblik. For hvordan forener man lige det med fuldtidsarbejde og en ildrød budgetkonto?

Det fleksible arbejdsliv

På trods af, at effektivitet, forbrug, selvrealisering og selviscenesættelse gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, og synes umuligt at vriste sig fri af, har vi stadig frihed til at prioritere tid med vores små børn. Ikke ved at sige nej til middag med vennerne eller juleklip i børnehaven, men ved at foretage velovervejede livsvalg; såsom hvor dyrt vi sætter os, hvor meget luksus vi har brug for, hvor meget vi arbejder osv. Det drejer sig om måske fem år af vores liv.

Erhvervsliv og politikere bør også skabe bedre mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv – hvad angår arbejdstider, hjemmearbejdsplads og pensionsalder. Ligesom det bør være langt nemmere at skifte mellem deltid og fuldtid, så småbørnsforældre naturligt arbejder mindre i en periode.

Vi må se vores arbejdsliv i et større perspektiv. Se på, hvordan vi kan fordele arbejdstiden bedre mellem generationerne. Det vil give mening at arbejde mindre i de få år, vi har små børn, og mere i den anden ende. Jeg, og ikke mindst mit barn, vil da hellere have tid nu, end når jeg er 67 år, og ingen forpligtelser har.

Lederen af det nye Max-Planck Center i Danmark, James W. Vaupel, har et tankevækkende bud på dette, bl.a. baseret på, at nutidens unge formentlig bliver i omegnen af 100 år. Hvis vi arbejder 25 timer om ugen, til vi er 80 år, vil det lette presset på børnefamilierne og mindske stress, sygemeldinger og dårlig livskvalitet. Samfundsøkonomisk hænger det fint sammen, ifølge Vaupel. Det afgørende er, at vi alle sammen leverer en vis portion arbejde, ikke hvornår i livet vi gør det.

Børneforældre arbejder mest

Kvinder og mænd med børn arbejder mere end dem uden børn ifølge Danmarks Statistik, og på institutionens hjemmeside bliver det ensidigt fremhævet som alletiders nyhed for ligestillingen.

Der er selvfølgelig familier, hvor man prøver at arbejde mindre og finde mere tid, men her er det stadig oftest kvinden, der går på deltid. Den bedste nyhed for børnene – og ligestillingen – ville da være, at både mor og far skruer ned for arbejdsblusset i en periode.

I de fleste børnefamilier, jeg kender, er mor projektleder i hjemmet. Hun bygger rede hele graviditeten og tager det meste af barslen. Dermed grundlægges nogle familiemønstre, som er ekstremt svære at bryde.

Det er mit indtryk, at rigtig mange fædre gerne vil have mere barsel. Det, der forhindrer dem, er enten kvinden, økonomien eller arbejdet. En mere lige fordeling af barslen vil uden tvivl have en positiv effekt på rollefordelingen i forhold til hjem, børn og arbejdstid.

Skilsmissens fordele

Det er nærliggende at antage, at det daglige maraton medvirker til det høje antal skilsmisser. Kærligheden, nærheden og den enkelte drukner simpelthen.

Der er ingen, der synes, det er sjovt at gennemleve en skilsmisse, men jeg kender flere, der har et ambivalent forhold til delebørn. De savner deres børn som ind i helvede og synes, deres liv er mærkeligt skizofrent, når børnene er hos den anden forælder. Men de kan heller ikke undsige sig, at friheden til at dyrke sig selv, det modsatte køn og arbejdet – uden at hænge i en klokkestreng konstant – er befriende og genererer et tiltrængt overskud til børnene, når de så har dem.

Der er så mange omkostninger, i særdeleshed menneskelige, forbundet med ræset. Ansvaret for at finde en løsning ligger hos erhvervsliv, politikere og ikke mindst forældre. Vi kan ikke vente på, at chefen eller politikerne kommer og holder os i hånden, genskaber balancen og redder os.

Sofie Maria Stenderup Brand (f. 1979) er freelancejournalist og projektudvikler hos Hygge Factory, der laver kulturprojekter med unge og kreative professionelle